scroll for at udforske
Klikklik for at bryde igennem
Klikklik for at fortsætte


Fars dag hos Wavemaker: En arbejdskultur der fremmer fædres succes

Del

Fars dag er en særlig dag, hvor vi hylder og fejrer alle de fantastiske fædre derude. Det er en lejlighed til at reflektere over, hvordan mænd jonglerer mellem deres professionelle karriere og deres vigtige rolle som fædre. Ligesom mors dag arbejder vi hele tiden på at forbedre forholdene i Wavemaker, især i en branche, hvor der løbes hurtigt og altid er i udvikling. Derfor har vi også sørget for, at det faderlige synspunkt på, hvordan vi som mediebureau kan udvikle os i den positive retning og gøre de nuværende forhold endnu bedre.

Vi har talt med to dedikerede fædre, Anders og Christian, der begge arbejder på vores Aarhus-kontor. I samtalen med fædrene skabte der sig hurtigt en fællesnævner, når de fortalte om, hvordan det tidligere har været i mediebureau-branchen, og hvilke rygter de hørte inden deres karrierestart i selv samme branche.

Tidligere blev mediebureauer ofte betragtet som et sted, hvor arbejdsdagene var lange, og det var svært at finde balance mellem arbejde og familieliv.

Anders fortæller, at før han ankom til Wavemaker, arbejdede han på kundesiden og havde hørt mange rygter om, at mediebureauer var præget af lange arbejdsdage og begrænsede muligheder for at være til stede i familielivet. Anders fortsætter dog med at fortælle, at disse forventninger, han havde til branchen, kunne han smide langt væk efter nogle måneder at have været i Wavemaker, og nu har fået et helt andet og mere positivt syn på sagen.

Vi arbejder hårdt, og nogle dage kan også være lange, men friheden til selv at kunne planlægge sit arbejde giver god plads til stadig at være far – og ikke kun en far, der er til stede i weekenderne.

Anders’ oplevelse af Wavemaker bekræfter, at mediebureauer ikke nødvendigvis lever op til de negative rygter. Hos Wavemaker er der fokus på at skabe en god balance mellem arbejde og familieliv. Det handler om at give medarbejderne mulighed for at være dedikerede fagfolk, samtidig med at de kan nyde godt af fleksibiliteten til at være gode fædre.

I snakken med Christian fortæller han, at det er rigtig vigtigt for ham, at den arbejdsplads, han befinder sig på, giver ham plads til at kunne gøre begge dele, og hvor prioritering af familielivet kommer først.

At være Wavemaker far er det bedste af to verdener. Man har tid, fleksibilitet og plads til at være en god far i privaten, mens man stadig kan passe sit arbejde og yde sit bedste på kontoret.

Det er netop denne balance mellem arbejde og familieliv, som vi i Wavemaker prioriterer. Med gode arbejdsvilkår og fokus på det hele menneske er vi på rette vej mod at skabe en arbejdskultur, der giver fædre mulighed for at performe både professionelt og som fædre.

Ud fra vores samtaler med både vores Wavemaker-fædre og -mødre har der været et klart budskab om, at det er vigtigt for vores medarbejdere at kunne tage ejerskab over deres egen arbejdsdag. De søger en arbejdsplads hvor man har muligheden for at strukturere deres arbejdsdag på en måde, der passer bedst til dem selv og deres personlige liv. Dette er vigtigt for at opnå en god balance mellem arbejde og fritid.

Vi i Wavemaker ønsker alle fædre en fantastisk god fars dag!

Next up