scroll for at udforske
Klikklik for at bryde igennem
Klikklik for at fortsætte


Reflektioner på Kvindernes kampsdag: Wavemakers rejse mod lighed og de udfordringer, der ligger forude

Del

Theme: International Women’s Day, by Lærke Hedelund

I de seneste par år har kampen for ligestilling været en mærkesag for Wavemaker, og i år er ingen undtagelse. Vi gør derfor status i anledning af Kvindernes kampdag og ser på, hvad vi har opnået, og hvilke udfordringer der fortsat er.

Vi hos Wavemaker tror på vigtigheden, af at have mærkedage for forskellige begivenheder i løbet af året. Disse mærkedage giver os mulighed for at stoppe op og reflektere over vigtige emner og begivenheder, som kan være en del af vores hverdag. På en mærkedag, som Kvindernes kampdag, bruger vi tid på at dele vores erfaringer og øge bevidstheden om, at kampen ikke er slut, og at vi stadig har en lang vej at gå. Men det er også en dag, hvor vi dedikerer os til at revidere vores handlingsplan i Wavemaker og finde ud af, hvad der fungerer, og hvor der skal laves ændringer.

I Wavemaker har vi de sidste par år arbejdet på at skabe en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere føler sig sete og værdsatte. En vigtig del af dette har været at fokusere på at skabe mere ensartede lønninger og forbedre vores barselsvilkår.

Vi mener, at alle medarbejdere fortjener en løn, der er i tråd med deres erfaring og arbejdsindsats. Derfor har vi arbejdet hårdt på at identificere og eliminere løngab, der kan skyldes køn, etnicitet eller andre faktorer. Samtidig har vi ønsket at skabe en mere fleksibel arbejdsplads, hvor medarbejdere kan tage sig tid til at være sammen med deres familie og få den støtte, de har brug for, når de går på barsel.

At arbejde med ligestilling er ikke bare det rigtige at gøre, det er også økonomiske fordelagtigt at arbejde med. – Kasper Zoffmann

Kasper Zoffmann, som til dagligt sidder som vores Chief Development Officer i Wavemaker Consultancy, fortæller, at vi i Wavemaker har erkendt, at det er af kæmpe betydning, at der er ligestilling og en høj grad af diversitet. “Faglitteraturen er efterhånden rimelig klar i spyttet”, fortsætter Kasper. De bedste performanceteams er de diverse teams, med repræsentation af hele samfundet.

Statusen er, at der stadig er lang vej til målet, men vi er uden tvivl længere end nogensinde før. For at komme tættere på fællesmålet om ligestilling, har vi spurgt Wavemaker-medarbejdere, hvad de mener, der kan gøres yderligere.

Cecilie Børch, der til dagligt sidder som Senior Nordic Content Manager i Wavemaker og som har været en del af Equality-arbejdsgruppen i Wavemaker, mener, at der stadig er rigtig meget arbejde vi kan gøre. Hun mener, at vi er nået til et punkt i samfundet, hvor de tiltag, vi bliver nødt til at tage, godt kan være en smule skævvredet.

Helt generelt er der uden tvivl brug for flere kvindelige, stærke mentorer. Vi skal søge viden og erfaring inden for traditionelt mandsdominerede felter og professionelt bruge de traditionelt feminine værdier til vores fordel – Cecilie Børch

Cecilie uddyber dette med en analogi om, at hvis man har noget 30 grader varmt vand i en balje, og det ultimative mål er, at vandet skal være 50 grader varmt, så kan vi selvfølgelig blive ved med at hælde 50 grader varmt vand i baljen, så vi langsomt hæver temperaturen i baljen. Men vi kan også hælde 60 eller 70 grader varmt vand i baljen og nå vores ultimative mål hurtigere.

Cecilie Børch argumenterer for, at det på nuværende tidspunkt er vigtigere at tilføje det varmere vand. Det betyder at gøre en indsats for at lave ændringer selv, i stedet for at vente på, at samfundet laver ændringerne for os. På den måde skaber vi også bedre forudsætninger for de kommende generationer.

Vi skal være bedre til at stå sammen og stå op for hinanden – ikke kun for os selv, men også for andre, såsom vores kolleger, for at nå dette fælles mål om ligestilling.Maria Gutierrez

I praksis betyder dette, at vi skal have mod til at rykke os selv, og ikke blot vente på, at samfundet rykker for os. Hvis vi vil se resultater nu, skal vi være villige til at gøre en indsats selv. Vi skal turde at tage et standpunkt, både over for os selv og for andre. Men samtidig skal vi også være bedre til at guide hinanden og udnytte de muligheder, der findes, eller blive bedre til at skabe dem sammen. Kvindernes kampdag, der er med til at tydeliggøre vigtigheden af at være i en aktiv kamp for ligestilling.

Next up